Det danske mindretals unge var undtaget for medlemsskab i HJ. De samledes i stedet i spejderkorpset. Mellem HJ og de danske spejdere var forholdet spændt, og det kom ind i mellem til konfrontationer. Svend Johannsen blev leder af Ansgar Skolen i Slesvig by i 1930. Flyttekassen er formentlig fra 1932, hvis man kan dømme efter datoen på den avis, der ligger i bunden af kassen. I 1940 blev Svend Johannsen anholdt p.g.a. nogle bemærkninger i et privat brev om den tyske besættelse af Danmark. Han sad halvandet år i kz-lejr, før det lykkedes at få ham forhandlet fri igen.

Han var permanent medlem af datidens fem-mandsudvalg og medlem af udenrigspolitisk nævn. Stokken fik han i gave fra familien Fergo på Frederiksberg, hvor han boede, når han var i København. Han gik her under kælenavnet “Rigsdag”, hvilket han også tituleres på stokkens sølvplade. Stokken var hans uadskillelige ledsager, og den har været med ham til utallige, vigtige møder for Sydslesvig.

Størsteparten af den danske økonomiske bistand, hvad enten det var statslige eller privat midler, blev kanaliseret igennem Gråsten Bank, og praktisk taget alle danske institutioner og foreninger havde konto her.

Breve fra Sydslesvig til Danmark, der helst skulle gå uden om det tyske postvæsen, blev afsendt via filialen i Kruså, og hertil blev også sendt vigtige breve fra Danmark til modtagere i Sydslesvig. Disse afhentede dem så personligt i Kruså og bragte dem selv over grænsen uden om det tyske postvæsen. Også vigtige telefonsamtaler kunne føres her uden risiko for aflytning. I bankbudets dokumentmappe er transporteret både penge og vigtige breve til og fra Sydslesvig fra 1920′erne og indtil 1960′erne.
Sparegrisen er fra 1920′erne.

Da der i 1867 blev samlet underskrifter ind til en henvendelse til Napoleon III med bøn om at lægge pres på kong Wilhelm I. for at få ham til at foranstalte en folkeafstemning om Slesvigs tilhørsforhold i henhold til §5 i Pragfreden, forsøgte politiet at konfiskere massepetitionen, men den blev skjult i familien Partsch’ store ejendom på Havretorv i Flensborg. Politiet ransagede omhyggeligt hele ejendommen, men fandt ikke papirerne. Slagtermesteren havde rullet dem sammen og stoppet dem ind i en lærredspose, der normalt brugtes til skinker og pølser, hængt den ind i røgeovnen.

Han lod i 1946-1948 fremstille askebægre i bronze med et motiv af Istedløven. Bag løven ses Broager Kirkes to tårne til venstre og Dybbøl Mølle til højre. Motivet er oprindeligt et maleri af Jeppe Madsen-Ohlsen. Over løven står løftet til sydslesvigerne fra 1920: "I skal ikke blive glemt" Under løven to stumper kæde – en symbolsk hentydning til det delte Slesvig, der efter 1945 atter skal smedes sammen.

Anskuelsestavlen har været brugt i undervisningen på Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig. Den og flere lignende er øjensynligt sponsoreret af samme firma.

Til højre: Gustav Johannsen Skolens Kor synger sange i anledning af skolens 25-års jubilæum i 1977, herunder "Hist hvor vejen slår en bugt", "Forårssang" og "Swing low, sweet chariot".

Udvalget af sange afspejler udviklingen og den forandrede tid fra 1950'erne til 1970'erne.

Snedkersaven, høvlen og linealen er fra Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig.

Nissen og julelysestagen er fremstillet af en elev på Husum Danske Skole i 1980'erne. Julenissen og ordet "jul" er dansk-skandinavisk.

Garderen er fremstillet af en elev på Oksevejens Danske Skole i Flensborg i 1980'erne. Den har tydeligvis Kay Bojesens garder som forbillede.

Til venstre: Gæstebog med samme motiv og motto – fra et dansk hjem i Flensborg, senere Husum efter 1945. Højskolesangbog med tre rigsdanske løver. Har tilhørt en lærerinde på vestkysten. 1950'erne og 1960'erne.

Broderi i glas og ramme med to slesvigske løver, der holder et Dannebrog, samt ordene: Sydslesvig Frit!! Broderet i Husby i Angel i 1950. Et klart udtrykt genforeningshåb. Når udsagnet er forsynet med hele to udråbstegn, så skyldes det nu først og fremmest, at den dengang 12-årige pige, der broderede, var begyndt for langt til venstre. Så for at få balance i teksten, måtte der to udråbstegn til!

Yderst til højre Højskolesangbog med slesvigske løver og ordene: "Kæmp for alt, hvad du har kært." Har tilhørt en dansksindet mand på vestkysten. Ejeren identificerede sig med det danske i efterkrigstiden, mens broderen forblev tysk. Det er langt fra udsædvanligt i det dansk-tyske grænseland.

Deres mål var skibsværftet. Én af bomberne traf et beskyttelsesrum, hvor børnehavebørn og børnehavelærerinder fra den danske børnehave i Batterigade havde søgt tilflugt. Dette er to sprængstykker fra bomber, der faldt andetsteds i byen samme dag.

Fra Danmark blev der foranstaltet en storstilet fødevarehjælp til Sydslesvig. Praktisk taget ingen emballage har overlevet til i dag, med mindre den blev anvendt til andet formål. Den hvide kasse til venstre har ifølge giveren oprindeligt indeholdt pakker med smør, men fandt senere anvendelse som bogreol. Den ovale, bemalede drittel med hank til højre har indeholdt margarine, men er siden blev anvendt som syskrin. Den runde beholder forrest indeholdt oprindeligt marmelade, men har i mange år tjent som opbevaringsbøtte for løg i et privat køkken.

Kongesangbøgerne, der blev anvendt til alsang, er fra en dansk lærer, der efter krigen kom til Sydslesvig for at tage en national gerning op.

Landdagsdelegeret for SSW, Flemming Meyers hjemmesyede sweatshirt i blå-gule farver. Anvendt under valgkampen op til landdagsvalget i efteråret 2009.

Anvendes til gudstjeneste og kirkelige handlinger i danske kirker i Sydslesvig, når en del af kirkegængerne ikke forstår dansk. De kan da deltage i sangen med en oversættelse. Salmebogen indeholder ikke alene oversættelser af danske salmer til tysk, men også mange kendte og elskede tyske salmer i dansk oversættelse.

Da Slesvig Roklubs klubhus brændte med samtlige både i begyndelsen af 1980'erne, fik Slesvig Roklub denne næsten syv meter lange single sculler som gave fra Ry Roklub. Båden er formentlig bygget omkring 1900. Den har siden tjent i Slesvig Roklub. Årerne i de rød-hvide farver og med et måge-motiv efter sagnet om Sliens måger, der skriger "Eriiik! Eriiiiik!" - som et kald efter kong Erik Plovpenning, der blev myrdet i Slesvig af sin bror, hertug Abel, i 1250.