Det danske mindretals unge var undtaget for medlemsskab i HJ. De samledes i stedet i spejderkorpset. Mellem HJ og de danske spejdere var forholdet spændt, og det kom ind i mellem til konfrontationer. Svend Johannsen blev leder af Ansgar Skolen i Slesvig by i 1930. Flyttekassen er formentlig fra 1932, hvis man kan dømme efter datoen på den avis, der ligger i bunden af kassen. I 1940 blev Svend Johannsen anholdt p.g.a. nogle bemærkninger i et privat brev om den tyske besættelse af Danmark. Han sad halvandet år i kz-lejr, før det lykkedes at få ham forhandlet fri igen.

Han var permanent medlem af datidens fem-mandsudvalg og medlem af udenrigspolitisk nævn. Stokken fik han i gave fra familien Fergo på Frederiksberg, hvor han boede, når han var i København. Han gik her under kælenavnet “Rigsdag”, hvilket han også tituleres på stokkens sølvplade. Stokken var hans uadskillelige ledsager, og den har været med ham til utallige, vigtige møder for Sydslesvig.

Størsteparten af den danske økonomiske bistand, hvad enten det var statslige eller privat midler, blev kanaliseret igennem Gråsten Bank, og praktisk taget alle danske institutioner og foreninger havde konto her.

Breve fra Sydslesvig til Danmark, der helst skulle gå uden om det tyske postvæsen, blev afsendt via filialen i Kruså, og hertil blev også sendt vigtige breve fra Danmark til modtagere i Sydslesvig. Disse afhentede dem så personligt i Kruså og bragte dem selv over grænsen uden om det tyske postvæsen. Også vigtige telefonsamtaler kunne føres her uden risiko for aflytning. I bankbudets dokumentmappe er transporteret både penge og vigtige breve til og fra Sydslesvig fra 1920′erne og indtil 1960′erne.
Sparegrisen er fra 1920′erne.

Da der i 1867 blev samlet underskrifter ind til en henvendelse til Napoleon III med bøn om at lægge pres på kong Wilhelm I. for at få ham til at foranstalte en folkeafstemning om Slesvigs tilhørsforhold i henhold til §5 i Pragfreden, forsøgte politiet at konfiskere massepetitionen, men den blev skjult i familien Partsch’ store ejendom på Havretorv i Flensborg. Politiet ransagede omhyggeligt hele ejendommen, men fandt ikke papirerne. Slagtermesteren havde rullet dem sammen og stoppet dem ind i en lærredspose, der normalt brugtes til skinker og pølser, hængt den ind i røgeovnen.

Lottospiel-Abende wurden und werden in der deutschen Minderheit häufig von Vereinen und Institutionen arrangiert. Der Veranstaltung geht meist eine Spendensammlung von Gewinnprämien voraus, die vielfach bei Personen oder Unternehmen eingeworben werden, welche sich der deutschen Minderheit zugehörig fühlen. Das Lottospiel ist eine gesellige Veranstaltung und gehört zu den bestbesuchten innerhalb der deutschen Minderheit.

Han lod i 1946-1948 fremstille askebægre i bronze med et motiv af Istedløven. Bag løven ses Broager Kirkes to tårne til venstre og Dybbøl Mølle til højre. Motivet er oprindeligt et maleri af Jeppe Madsen-Ohlsen. Over løven står løftet til sydslesvigerne fra 1920: "I skal ikke blive glemt" Under løven to stumper kæde – en symbolsk hentydning til det delte Slesvig, der efter 1945 atter skal smedes sammen.

Anskuelsestavlen har været brugt i undervisningen på Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig. Den og flere lignende er øjensynligt sponsoreret af samme firma.

Til højre: Gustav Johannsen Skolens Kor synger sange i anledning af skolens 25-års jubilæum i 1977, herunder "Hist hvor vejen slår en bugt", "Forårssang" og "Swing low, sweet chariot".

Udvalget af sange afspejler udviklingen og den forandrede tid fra 1950'erne til 1970'erne.

Snedkersaven, høvlen og linealen er fra Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig.

Nissen og julelysestagen er fremstillet af en elev på Husum Danske Skole i 1980'erne. Julenissen og ordet "jul" er dansk-skandinavisk.

Garderen er fremstillet af en elev på Oksevejens Danske Skole i Flensborg i 1980'erne. Den har tydeligvis Kay Bojesens garder som forbillede.

Til venstre: Gæstebog med samme motiv og motto – fra et dansk hjem i Flensborg, senere Husum efter 1945. Højskolesangbog med tre rigsdanske løver. Har tilhørt en lærerinde på vestkysten. 1950'erne og 1960'erne.

Broderi i glas og ramme med to slesvigske løver, der holder et Dannebrog, samt ordene: Sydslesvig Frit!! Broderet i Husby i Angel i 1950. Et klart udtrykt genforeningshåb. Når udsagnet er forsynet med hele to udråbstegn, så skyldes det nu først og fremmest, at den dengang 12-årige pige, der broderede, var begyndt for langt til venstre. Så for at få balance i teksten, måtte der to udråbstegn til!

Yderst til højre Højskolesangbog med slesvigske løver og ordene: "Kæmp for alt, hvad du har kært." Har tilhørt en dansksindet mand på vestkysten. Ejeren identificerede sig med det danske i efterkrigstiden, mens broderen forblev tysk. Det er langt fra udsædvanligt i det dansk-tyske grænseland.

Deres mål var skibsværftet. Én af bomberne traf et beskyttelsesrum, hvor børnehavebørn og børnehavelærerinder fra den danske børnehave i Batterigade havde søgt tilflugt. Dette er to sprængstykker fra bomber, der faldt andetsteds i byen samme dag.

Fra Danmark blev der foranstaltet en storstilet fødevarehjælp til Sydslesvig. Praktisk taget ingen emballage har overlevet til i dag, med mindre den blev anvendt til andet formål. Den hvide kasse til venstre har ifølge giveren oprindeligt indeholdt pakker med smør, men fandt senere anvendelse som bogreol. Den ovale, bemalede drittel med hank til højre har indeholdt margarine, men er siden blev anvendt som syskrin. Den runde beholder forrest indeholdt oprindeligt marmelade, men har i mange år tjent som opbevaringsbøtte for løg i et privat køkken.

Kongesangbøgerne, der blev anvendt til alsang, er fra en dansk lærer, der efter krigen kom til Sydslesvig for at tage en national gerning op.

Samuel Bock (1869-1951) aus Schelde abonnierte seit 1920 jeweils eine deutsche und eine dänische Zeitung. Mit dem „Nordschleswiger“ hielt sich Bock über das Geschehen in der deutschen Minderheit auf dem Laufenden. „Jydske Tidende“ lieferte dem Landwirt Nachrichten aus der dänischen Mehrheitsbevölkerung. Darüber hinaus interessierten den deutschen Nordschleswiger Familiennachrichten aus der Umgebung, um sich bei einer Begegnung mit den betreffenden Personen den Umständen entsprechend angemessen verhalten zu können.

Das Service erhielt der Deutsche Kindergarten Jürgensgaard in Apenrade von seinem Paten, der Kulturgesellschaft Flensburg, anlässlich der Einweihung des Kindergartens. Im Laufe der Jahrzehnte wurde das Geschirr vom Kindergarten und von der im Haus ansässigen Geschäftsstelle des Deutschen Schul- und Sprachvereins im Rahmen von Sitzungen etc. verwendet.

Der Wiederaufbau des deutschen Schul- und Kindergartenwesens in Nordschleswig nach Ende des Zweiten Weltkrieges wurde unter anderem von unterschiedlichen Organisationen und Einrichtungen in Schleswig-Holstein unterstützt. Jede nordschleswigsche Einrichtung hatte ein oder mehrere Paten südlich der Grenze, die mit Geld- oder, wie in diesem Fall, Sachspenden helfend zur Seite standen.

Aus den patenschaftlichen Beziehungen haben sich häufig partnerschaftliche Verbindungen entwickelt, die zum Teil auch in der Gegenwart aktiv sind.

Das Schild erhielt ein deutscher Nordschleswiger von der dänischen Botschaft während seines mehrjährigen Aufenthaltes in Nigeria. Da zu diesem Zeitpunkt Unruhen im Land herrschten, musste der Nordschleswiger das Schild an der Eingangstür seines Hauses anbringen, um sich vor Übergriffen zu schützen. Auch in späterer Zeit, als der Minderheitenangehörige wieder in Nordschleswig lebte, hing das Schild als Andenken in seinem Haus. Das Schild amüsierte den Nordschleswiger, da er sich der deutschen Minderheit zugehörig fühlt und sich nicht in erster Linie als Däne sieht.

Im Hintergrund des Landschaftsgemäldes ist der bewaldete Knivsberg mit der Spitze des Bismarck-Nationaldenkmals zu sehen. Bis 1968/69 hing das Bild im Eingangsbereich des Hauses eines älteren Ehepaares, das sich der deutschen Minderheit zugehörig fühlte.

Der Knivsberg mit seiner wechselvollen Geschichte ist seit über 115 Jahren ein Ort, an dem sich deutsche Nordschleswiger treffen. Er hat dadurch eine wesentliche identitätsstiftende Bedeutung für die deutsche Minderheit.

Die Kabarettgruppe „Heimatmuseum“ setzt sich aus Angehörigen der deutschen Minderheit zusammen und widmet sich seit ihrer Gründung 1989 nordschleswigschen Themen. 2006 schlug die Gruppe unter dem Titel „Hand in Hand – in Schleswig-Land“ vor, die beiden Minderheiten im Grenzland als Konsequenz jahrelanger Annäherung zu vereinigen. Für die kommenden Schleswiger solle ein eigener Staat entstehen, der über die abgebildete Flagge verfüge. Ebenso kreierte die Kabarettgruppe eine eigene Nationalhymne, die mit den Worten „Einigkeit und Recht und Freiheit der er et yndigt land, det står med brede bøge“ beginnt.